Indbrud hos Alhedens El

13. september 2019, 09:45
Foto: Arkivfoto

Frederiks Der har været indbrud hos Alhedens El på adressen Nyrupvej 4 i Frederiks mellem onsdag klokken 20.45 og torsdag klokken 06.00. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Man har knust en rude og derved skaffet sig adgang via et indvendigt håndtag, hvorefter hele virksomheden er blevet gennemrodet med både skabe, skuffer og døre åbnet.

Fra virksomheden er forsvundet ti Makita batteriboremaskiner, tre Makita slagboremaskiner, en enkelt vinkelsliber samt en bærbar computer. Der er desværre ingen videoovervågning, men politiet har sikret sig nogle DNA-spor fra stedet.