Hold hjernen frisk – også med demens

13. september 2019, 14:27
Læge og hjerneforsker Ellen Garde vil 17. september holde foredag om hjernen i Karup Kultur og Forsamlingshus. Foto: Pressefoto

Karup Tirsdag den 17. september holder hjerneforsker Ellen Garde foredrag om, hvordan man styrker sin hjerne. Det er nemlig aldrig for sent at gå i gang med at styrke hjernen, mener Ellen Garde, som til foredraget vil fortælle, hvordan man passer og plejer sin hjerne og dens netværk. Hun kommer ind på, hvordan man med blot en lille portion viden og venlighed kan hjælpe både sig selv og dem i sit netværk, der har demens.

Ellen Garde vil give deltagerne ny viden om, hvordan livet sætter spor i hjernen, og om hvordan hjernen sætter spor på livet. Desuden vil hun komme ind på, hvad der sker med hjernen, når en demenssygdom rammer.

Foredraget foregår i Karup Kultur- og Forsamlingshus og er arrangereret af Karup Bibliotek, Karup Kultur- og Forsamlingshus samt DGI og Alzheimerforeningen.

Entréen på 30 kroner er inklusive kaffe. Billetter kan købes på viborgbib.dk, på det lokale bibliotek i Viborg Kommune eller ved tilmelding til Karup Kultur- og Forsamlingshus på telefon 30231923.

Efter Ellens foredrag vil demenskonsulenter fra Sundhedscenter Viborg fortælle om tilbud til demente i Viborg Kommune.