Regions- og klubmesterskaber i Krolf

08. september 2019, 08:21
Krolf klubmestre 2019. Krista Andersen, Astrid Madsen og Tove Nielsen. Foto: Sarah Young

Karup Karup/Kølvrå Seniorkrolf Klub har i samarbejde med DAI Krolfudvalget i Midtjylland afholdt regionsmesterskaber individuelt i damer og herrer rækken på græsset ved Jethallen.

Blandt de 10 bedste damer blev Vivi Hansen nr. 2, Astrid Madsen nr. 4, Sarah Young nr. 6 og Krista Andersen nr. 9.

Blandt de 10 bedste herrer blev Ivan Nielsen nr. 6 og Leif Bæk nr. 10. Der var 92 deltagere fra 12 klubber.

De tre bedste herrer og de tre bedste damer har spillet sig til DM i Hjørring. Tillykke til Vivi Hansen.

Klubmesterskabet er blevet afviklet over tre dage. I alt seks runder, hvor man måtte strege den dårligste runde på rød og blå bane. Damerækken blev vundet af Astrid Madsen og Tove Nielsen, blev nr. 2 efter omspil med Krista Andersen, der fik Bronze.

I herrerækken måtte Klaudi Sigaard og Keld Pedersen ud i omspil om første pladsen og her vandt Klaudi, som så fik guld og Keld sølv. På tredje pladsen kom Arne Hansen med bronze.