Minigraver stjålet fra Viborgvej

14. august 2019, 09:12
Foto: Martin Ballund

112 En minigraver er blevet stjålet fra adressen Viborgvej 81 ved Frederiks. Det er sket i tidsrummet mandag klokken 17 til tirsdag klokken 06.

Minigraveren var hvid og af mærket Terex, og den stod aflåst på stedet. Den tilhører entreprenørfirmaet Nordkabel i Aars, som var i gang med et arbejde på stedet.

Minigraveren, der har en værdi af 200.000 kroner, er nu efterlyst på stelnummeret.