Tusågård Put and Take 30 år

Hvordan kan det være, at du fisker her?

30. juli 2019, 15:27
1 af 4 Vi er kommet her jævnligt gennem godt 20 år. Det er et godt sted. Søren er en behagelig mand, og her er klare regler. Vi kan lide stemningen. Her er hyggeligt, og vi kender efterhånden mange. Det giver en rar, godmodig mobning. Denne gang har vi campingvogn med. Det er første gang, vi er her en hel uge. Vi har deltaget i konkurrencerne. Det er sjovt. Anette Laxy Stouby ved Juelsminde
2 af 4 Det er nok otte år siden, at en god kammerat tog mig med herud. Her er rart at komme. Hvis det er muligt kommer jeg gerne en gang i ugen, så nu ved jeg, hvor fiskene står. René Mogensen Bording
3 af 4 Jeg har fisket her i 28 år. Tusågård er perlen af put and take søer. Det er i hvert fald det bedste sted i Jylland. Søerne og åen ligger naturligt. Her er stille og smukt. Et rigtigt smørhul. Søren holder også mange gode arrangementer i løbet af året. Det giver et godt socialt fællesskab. I forbindelse med det årlige fødselsdags arrangement plejer jeg at ligge herude i campingvogn i 10 dage. Det er en perfekt ferie. Carsten Pedersen Videbæk
4 af 4 Jeg er kommet her igennem ti år. Jeg kan lide faciliteterne, søerne og området, og så selvfølgelig, at der er sat rigeligt fisk i søen. Det er også spændende, når der afholdes konkurrencer. Charlie Jakobsen Haderslev