Fra Lokalhistorisk Arkiv

Karlo Krogh Hansen, Lokalhistorisk Arkiv, har tilføjet nedenstående til ugeavisens artikel »Apropos valg«

08. juli 2019, 08:36
Dorte Haal var i 1848 Danmarks første kvindelige stand-in soldat. Bebævnet med en udrettet le, står hun nu nede foran Karup Kirke. Foto: Morten Marboe

Lokalhistorie Peder Uhre som han kaldes i Uge-avisens artikel, hed i virkeligheden Peder Pedersen. Han var født i Neder Uhre den 3. februar 1832. og boede der hele sit liv. Som den tids skik, fandt man som regel sin ægtefælle på egnen, og sådan også Peder Uhre- Han fandt sin udkårne, Gertrud, i Egelund. Hun var datter af den velhavende Christen Madsen på Lundgård, en af de gamle og oprindelige gårde i Egelund.

Det fortælles i artiklen, at Peder Uhre var veteran fra 2. Slesvigske krig i 1864, og det bekræftes af, at man i statens arkiver kan læse, at han blev tildelt en erindringsmedalje. Peder Uhre overlevede således krigen og kom uskadt hjem. Samme heldige skæbne overgik ikke hans svoger Peder Christensen. Der knytter sig nemlig yderligere en historie til familien på Lundgård.

I forbindelse med l.Slesvigske krig 1848 - 51, havde der spredt sig det rygte, at undslupne straffefanger fra tugthuset i Rendsborg, hærgende og plyndrende var på vej nordpå. For at imødegå denne trussel havde de opskræmte jyder, oprettet borgervæbninger i alle sogne for at forsvare sig. Sidst i marts 1848 var rygtet nået til Haderup sogn, og 1. april indkaldte sognepræst J.F.G.Hansen til møde i skolen, her meldte 66 mand sig til at forsvare sognet med leer, forke, sabler og nogle få gamle bøsser. De lokale smede fik nu travlt med at smede og rette leer ud, så de kunne bruges som lanser. Snart var der 74 mand, som holdt eksercits og trænede hver søndag formiddag. 9. maj kom der besked fra amtet til sogneforstanderen, at der skulle oprettes en deling af unge ugifte mænd til en egentlig borgervæbning. Denne deling skulle indkvarteres og øve eksercits ved Gedhuset.

Dorte Haal

Blandt de 31, der skulle indkvarteres, var den blot 20-årige Peder Christensen. Faderen Christen Madsen var bekymret for sin søns skæbne og hyrede derfor Dorthe Larsdatter til at møde i Gedhuset i sønnens sted. Dorre Haal blev hun kaldt i daglig tale. Dorre Haal var enlig mor og boede sammen med bedstemoderen i et lejet hus på Egelund hede. Christen Madsen aftalte desuden med Dorre Haal, at hvis hun døde eller led overlast, skulle han forsørge både moderen og barnet.

Således kaldes Dorte Haal Danmarks første kvindelige stand-in soldat, og hun er nu hædret med en træskulptur, der står neden for Karup kirke.

Den jyske »krig«, der alligevel ikke blev til noget, omtales efterfølgende som slavekrigen. Et ondt rygte fra datiden fortæller, at det var selveste kong Frederik 7., der havde sat rygtet i gang for at teste befolkningens forsvars vilje.

Dorte Haal flyttede senere med datteren på Agerskov hede, Hun døde i 1883 efter et fattigt og slidsomt liv. Peder Christensen klarede frisag i den 1. Slesvigske krig, men skæbnens ironi indhentede ham senere, idet han faldt ved slaget ved Dybbøl 17. marts 1864, og sammen med 24 andre blev begravet på Dybbøl kirkegård. Der er stadig mange boende på egnen, der har Inger Pedersdatter og Christen Madsen i deres anetavle. en datter og svigersøn overtog efterfølgende Lundgård. En anden datter blev kone på Porskrog i Vallerbæk.