Nye åbningstider

04. juli 2019, 08:23
Fremover har Handelsbanken i Karup åbent mandag og onsdag. Foto: Pia B. Jakobsen

Karup Fra den 1. juli ændres åbningstiderne for Handelsbankens filial i Karup. Fremover har filialen i Karup åbent to dage om ugen – mandag og onsdag. Kunderne vil stadigvæk efter aftale kunne holde møder i filialen, derhjemme eller på deres arbejdsplads på alle hverdage.

- Efterspørgslen fra kunderne ændrer sig hele tiden, og i Handelsbanken er vi både lokale og digitale. Vores fokus er på at give kunderne en god helhedsoplevelse, kompetent rådgivning og gode digitale muligheder. Jeg ser et godt samspil mellem filialen i Ikast og i Karup, og selv om den officielle åbningstid i Karup nu bliver to dage, så er vi fleksible med, hvor og hvornår vi holder personlige møder de øvrige dage. Vi er fortsat lokalt tilgængelige”, siger Kenneth Kristiansen, direktør i Handelsbanken Ikast og Karup.

Filialen i Karup er en del af Handelsbanken, der har næsten 800 filialer og er en af Nordens største banker. Ingen nordisk storbank er ratet højere af de internationale kreditvurderingsinstitutter. Handelsbankens hjemmemarkeder er Danmark, Sverige, Norge, Finland, Holland og Storbritannien, og derudover er banken repræsenteret i alle væsentlige finanscentre i resten af verden. Forretningsmodellen er decentral, og beslutningskompetencen ligger i filialerne, der arbejder lokalt med både privat- og erhvervskunder. Det er filialen, der kender kunden og lokalområdet bedst og derfor kan træffe de bedste beslutninger for kunden med specialister og Handelsbanken-koncernen i ryggen.