Vådt Tour de Alheden

12. juni 2019, 09:00
Selvom det var regn og rusk Kristi Himmelfartsdag, deltog 220 cyklister i Tour de Alheden. Foto: Privat

Frederiks Tour de Alheden 2019 blev traditionen tro afviklet Kristi Himmelfartsdag, i år torsdag den 30. maj. Vejrguderne var ikke just med AIF Motion. Deltagerantallet til cykelløbet var som følge af vejret også mindre, end man i AIF Motion kunne ønske og har set tidligere år. Men trods vejret og de dårlige cykelbetingelser deltog alligevel godt 220 glade cyklister.

Det var højt humør og god stemning, der prægede dagen. Tak til alle deltagere og hjælpere for god opbakning, siger holdet bag. Det blev trods vejret en supergod dag.

AIF lover, at cykelfolket igen skal sendes rundt i det skønne lokalområde, når vi når Kristi Himmelfartsdag 2020.