Indbrud i container - stjal for 200.000

27. maj 2019, 12:03

Kølvrå I perioden fra onsdag den 15. maj og til søndag den 26. maj er der lavet indbrud i en garage i Kølvrå.

Tyven har sparket døren ind og åbnet porten til garagen. Herefter har vedkommende fået adgang til en minicontainer, som er blevet åbnet ved at skære hul i den med en vinkelsliber.

Tyven har haft et større køretøj til rådighed, for der er fra garage og container stjålet et stillads, golfkøller, forlængerledninger, lyskæder, eltavler samt en gasgrill af mærket charbroil platinum 4400.

Tyvekosterne skønnes at beløbe sig til 200.000 kroner.