Cykelrickshaw i Karup giver livskvalitet

Du kan bestille rickshawcyklen, hvis du vil til grundlovsmøde, eller bare har lyst til vind i håret

02. maj 2019, 08:34
Rickshaw cykelførerne i Karup er i gang. De tilbyder at køre med alle, der ikke selv kan cykle. Foto: Privatfoto

Karup Trivselspiloterne i Karup er efterspurgte. I foråret har de allerede nu cyklet 12 ture. Sammen med Plejehjemmet Åbrinken har Trivselspiloterne lavet en aftale om at cykle tur med dem, der har lyst hver torsdag eftermiddag. De syv cykelførere skiftes så til at tage turen.

- Vi vil rigtig gerne køre med alle, som ikke selv kan cykle – uanset alder, så det er bare at ringe, så finder vi ud af noget, fortæller Elin Kronborg, der er en af de udlærte cykelførere. - Vi kommer og henter jer og kører en tur ud i det blå, så vi får vind i håret.

Kunne du tænke dig at køre i cykelrickshaw, er du velkommen til at kontakte en af følgende cykelførere: Birgit på 5046 2655, Hanne på 4011 7277 eller Elin på 4153 6759.

- Det er en af livets gratis glæder! Benyt jer af det, slutter Elin Kronborg opfordrende.

I år vil der også være mulighed for at blive hentet og kørt hjem igen, hvis man vil til Grundlovsmøde i Lunden. Kunne det være interessant, så skal du kontakte Elin senest den 2.6.