Årets krolfklub 2018 er fra Karup-Kølvrå

09. april 2019, 08:25
Karup/Kølvrå Seniorkrolf Klub er valgt til årets krolfklub i region Midtjylland for 2018. Formand Leif Bæk modtager pokalen. Foto: Sarah Young

Karup-Kølvrå På DAI´s (Dansk Arbejder Idrætsforbund) årsmøde i krolf, der foregik i Seniorhuset, blev Karup/Kølvrå Seniorkrolf Klub valgt til årets krolfklub i region Midtjylland for 2018.

Udvalget var ikke i tvivl om, hvem der skulle være årets krolfklub 2018. Udnævnelsen blev begrundet med, at Astrid Madsen, Karup-Kølvrå Krolfklub blev individuel Danmarksmester, og holdet fra klubben bestående af Astrid Madsen, Krista Andersen, Erling Madsen og Leif Bæk blev ligeledes Danmarksmestre.

Det var formanden for DAI udvalget i krolf, Ole W. Jørgensen, som overrakte formanden for Karup/Kølvrå Seniorkrolf Klubpokalen som belønning for de gode resultater.