Frilandsgrise i Karup. Her har alle det godt

For Nielli Simmelsgaard, Overtorp Svineproduktion og Planteavl, er det dyrenes velfærd og daglige trivsel, der driver lysten

09. marts 2019, 10:44
1 af 2 For Nielli Simmelgaard er det en daglig glæde at se grisene løbe rundt i store flokke. Hver so har sin egen hytte med mængder af halm. Foto: Pia B. Jakobsen
2 af 2 Der er store mudderhuller rundt omkring som grisene nyder at køle sig i. For grise er solen og varmen den farligste fjende. Foto: Pia B. Jakobsen

Visit Nielli Simmelsgaard vil have frisk luft og grise, der roder i jorden og lever så tæt på deres naturlige adfærd som overhovedet muligt. Sammen med sin mand, Tommy driver hun en virksomhed med to gårde på i alt 450 hektar.

Nielli havde regnet med at skulle overtage sine forældres gård, men i stedet købte hun og Tommy i 1997 gården ved Karup Å. Tommy er egentlig uddannet indenfor malkekvæg, men som Nielli fast siger:

- Jeg skulle i hvert fald ikke tidligt op om morgenen for at malke køer!

Derfor blev det i stedet til grise og planteavl. Og her har de delt arbejdet imellem sig. Grisene er Niellis ansvarsområde og planteproduktionen er Tommys.

I 1999 startede Nielli med 300 søer på en græsmark. Det var grise nok til at kunne have ansatte, men ikke flere end at der var plads til at prøve sig frem med udendørs grise.

- For os som familie er det vigtigt at have ansatte, så vi kan holde fri i weekenden, fastslår Nielli.

Efterhånden som produktionen er vokset, er der bygget nye stalde med dybstrøelse og adgang til udendørs løbegårde for alle grisene. På hjemmegården bor søerne og smågrisene, mens slagtesvinene bor på gården ved Årestrup. Her har Nielle i øvrigt også et område med skovgrise, men det er en anden historie.

Du kan se flere billeder af frilandsgrisene på www.ugeavisenkarup.dk.