Venstresving til Gl. Banevej

06. marts 2019, 15:55
Privat trafiktælling siger god for venstresving til gl. Banevej. Hvad mener du? Foto: Pia B. Jakobsen

Karup Peter Skovmos, Karup har reageret på Torben Bundgaards læserbrev i Ugeavisen Karup onsdag den 20. februar.

Torben foreslår, at Viborg Kommune laver en trafiktælling for at se, om det er hensigtsmæssigt at fortsætte med venstresvingsforbud fra Årestrupvej mod Gl. Banevej.

Det har Peter Skovmos allerede gjort en vilkårlig onsdag morgen i januar fra klokken 7.15 til klokken 8.00.

I det tidsrum kom i alt 51 biler. De fleste kom i tidsrummet 7.15-7.30.

- Dette er den maksimale ekstra belastning af trafikken forbi Karup Skole, hvis venstresving på Aarestrupvej igen tillades, siger Peter Skovmos Nielsen, som formoder, at noget af denne trafik ikke skal længere end til børnehaven, plejehjemmet og skolens SFO.

Han opfordrer andre involverede til at kommentere på sagen.