Ny formand for Karup Å Sammenslutningen

26. januar 2019, 08:26
Ny formand for Karup Å Sammenslutning er Tom Sørensen. Foto: Privatfoto

Natur Karup Å Sammenslutningen afholdt lørdag d. 12. januar 2019 ordinær generalforsamling i Trevad Ørredpark.

45 lystfiskere deltog i generalforsamlingen, skriver Jan Snejbjerg på Karup Å Sammenslutnings facebookside.De kunne blandt andet høre om sidste års gang i både KÅS og vandplejen. Ligeledes blev overskuddet fra fiskekonkurrencen version 2018 på godt 68.000 kr. præsenteret, og det blev annonceret, at bestyrelsen hurtigst muligt vil forberede og indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, da der er behov for vedtægtsændringer. Sidst men ikke mindst blev en “tom” stol fyldt ud idet Tom Sørensen, Herning, blev enstemmigt valgt som formand for Karup Å Sammenslutningen.

Efter generalforsamlingen blev der traditionen tro afviklet æreslystfiskerarrangement for 30 indbudte.