Dom i retten: 43-årig havde sex med hanhund

Mand blev desuden dømt for besiddelse af børneporno. Han lovede i retten at gå i behandling

12. december 2018, 11:08
Modelfoto: Colourbox

KARUP En 43-årig mand skal 60 dage i fængsel.

Manden blev i byretten dømt for tre tilfælde af sex med sin hanhund i sit hjem på Karup-egnen. På sin computer havde manden desuden 587 film med børneporno og 319 børnepornografiske fotos. Da sagen var i byretten tilstod manden samtlige anklager.

Hovedparten af mandens børnepornofilm var i den grove ende og omhandlede unge under 18 år, som blev krænket seksuelt.

Under retssagen foreviste anklageren eksempler på nogle af mandens børnepornofilm.

Ved flere lejligheder

Den 43-årige mand erkendte under retssagen også, at han i 2016 ved flere lejligheder havde sex med sin hanhund.

Det handlede blandt andet om, at manden havde sædafgang i hundens mund, og at han forsøgte at have analt samleje med dyret. Det lykkedes samtidig for manden at få hunden til at have samleje med sig.

Den 43-årige forklarede i retten, at han stadig er gift, men ikke ved, om sagen vil få betydning for hans arbejde. Han fortalte desuden, at han vil søge hjælp i behandlings-systemet for sin seksuelle interesser. Dommeren vurderede, at sagen var så grov, at manden skulle ind og afsone sin straf. Særligt antallet af grovere børnepornografiske film og fotos medførte, at straffen ikke kunne blive helt, eller delvist betinget.

Så dommen kom til at lyde på 60 dages ubetinget fængsel. Mandens computer, som var blevet brugt til den ulovlige porno, blev også konfiskeret.