Mand fra Grønhøj fik straksdom for narko

26. november 2018, 15:41
1 af 2 Foto: Morten Marboe
2 af 2

gRØNHØJ Politiet var fredag morgen tidligt oppe, da de klokken 7 mødte op på en adresse på Fallesgårdevej i Grønhøj på baggrund af et tip.

Her fandt man nogle beboere, der var påvirkede af narko, og man fandt også 85,84 gram amfetamin på stedet.

Amfetaminen kædede politiet sammen med en gammel kending blandt de tilstedeværende, en 24-årig mand, der straks erkendte forseelsen.

Han blev sigtet for overtrædelse af narkotikalovgivningen og modtog senere en straksdom på fem måneders ubetinget fængsel, som han nu afsoner i Silkeborg Arrest.

Den 24-årige havde bopæl på adressen sammen med to af de øvrige i selskabet, mens en fjerde tilstedeværende var gæst på adressen, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.