Skumringstime og højtlæsning

Mandag den 12. november holder foreningen Norden i Karup årets skumringstime på Frederiks bibliotek

08. november 2018, 15:19

Frederiks For 22. gang, finder nordens største højtlæsningsbegivenhed sted. På Frederiks bibliotek er det pensioneret præst Bent Ole Pedersen, Bjerringbro, som læser op af Einar Gudmundssons bog »Islandske konger«. Romanen er en samling historier om den fiktive Knudsen-slægt, som følges fra 1700-tallet og frem til i dag. Einar Gudmundsson har fået Nordisk litteraturpris og skrevet adskillige romaner. Over 1500 steder i Norden læses der op af bogen i løbet af ugen, så tusinde nordiske statsborgere hører det samme kapitel.

Højtlæser Bent Ole Pedersen kender Island som sig egne bukselomme, idet han har været rejseleder på flere ture til landet. Han var også med, da Foreningens Nordens Karup-afdeling i 2011 gæstede landet. Nogle husker måske Bent Oles bloddryppende beretninger i bussen, når man passerede slagmarkerne, hvor stormænd med deres hære mødtes. For at give tilhørerne et indtryk af landet viser man på biblioteket i forbindelse med højtlæsningen en serie billeder fra turen.

Jann Rasmussen, formand for foreningen Norden i Karup, glæder sig til endnu engang at byde indenfor på Frederiks bibliotek. Stearinlysene bliver tændt, når mørket sænker sig, og gæsterne kan nyde lidt snacks og et glas rødvin til læsningen.