To hjul masser af eventyr

Mange forældre og lærere husker en barndom, hvor det at cykle til skole var en helt naturlig ting. Men i dag cykler færre og færre børn i dagligdagen. Det vil Viborg kommune, Cyklistforbundet

13. september 2018, 15:05
Både Frederiks og Karup Skoles børn deltager i kampagnen Alle Børn Cykler. Foto: Pia B. Jakobsen

Cyklistforbundet, Viborg Kommune og TrygFonden har inviteret skolerne i Viborg kommune til at tilmelde sig børnemotionskampagnen Alle Børn Cykler, der kører 3.-16. september og forældrene til at bruge den særlige forældreguide på kampagnens hjemmeside, der allerede nu ligger på kampagnens hjemmeside. Både Karup og Frederiks Skole har tilmeldt sig kampagnen.

Begge skoler vil gerne understøtte, at eleverne får gode og aktive transportvaner allerede fra barnsben. Forskning viser nemlig, at de gode vaner følger med ind i ungdomsårene og voksenlivet. Morgencykelturen giver vind i håret, bidrager positivt til barnets motoriske udvikling, kondition og forbedrer tilmed børnenes koncentrationsevnen. Hvis flere vælger at cykle til skole, vil der være færre biler på vejene og omkring skolerne, hvilket i øvrigt vil øge trafiksikkerheden og være godt for miljøet.

Alle kan være med

I år er der tilmeldt 3.346 elever (150 klasser) i Alle Børn Cykler-kampagnen. Klasserne samler point ved at cykle så mange dage som muligt med cykelhjelm. Efter kampagnen trækkes der lod om flotte præmier til hele klassen blandt alle landets deltagende skoleklasser. Men også lokalt uddeles der præmier til de klasser, der har cyklet flest gange og husket hjelmen.

Alle børn kan være med også børn, der har for langt til at cykle til skole. Det tæller også som cykeldag, hvis man cykler til bussen, til SFOen, til spejder eller sport, fortæller sundheds- og forebyggelseskonsulent Merethe Jelsbak Raundahl fra Viborg Kommune.