Bag om redningshelikopterne

De har nok at se til på Flyvestation Karup i hangar 22. Her holder de 14 EH101 Merlin helikoptere til

21. august 2018, 09:15
Rotorbladene efterspændes. Der er varme i dem, så de ikke iser til om vinteren. Foto: Pia B. Jakobsen

Helikopterne bruges dels til troppetransport, dels som redningshelikoptere, og ind imellem fungerer de også som transporthelikopter for dronningen, når hun skal hurtigt fra den ene ende af landet til den anden.

I hangarerne tager man sig både af reparationer, mindre eftersyn samt ombygningerne. For nok er helikopterne samme type, men indmaden er vidt forskellig afhængig af, hvilken mission den skal ud på.

Troppetransport

En af maskinerne står klar til troppetransport. Her er plads til 19 mand i sæder. Skulle det være nødvendigt, kan den løfte op til 30 mand. De resterende vil så sidde på gulvet fastspændte med karabinhager i gulvet. Lige nu foregår alle troppe øvelser primært i Danmark. Men man træner også helikopterflyvning og landing under ekstreme forhold som for eksempel at lande i sne, ørken eller på et skib, flyve i bjerge eller flyve under særligt dårlige vejrforhold.

Eskadrillens helikoptere er certificeret til at måtte lande på Søværnets fregatter og støtteskibe. De kan folde deres rotorer, så helikopteren kan køre ind i en skibshangar.

Redningshelikopter

Jesper Nordkvist, leder af hangargruppen, viser rundt. Han fortæller, at redningshelikopterne har været sendt ud rigtig mange gange henover sommeren. Lige nu er det primært kystredningstjenester, de kaldes ud til. Badedyr, drivende havkajakker, lystsejlere, der er kommet til skade, kæntringer og akut opståede sygdomme på færgetransporterne. Redningshelikopterne er en del af Flyvevåbnets SAR beredskab (Search and Rescue). I hangaren har de udstyr, så de kan lave otte redningshelikoptere.

Flyvende skadestue

Redningshelikopteren er indrettet som en flyvende skadestue. Foruden de to piloter skal der være sæder til fire personer. En MSO Mission System Operator, der styrer det kamera, der sidder under helikopterens næse, og som har kontakt til myndigheder og piloter. En flymekaniker/1. smed, som er den person, der har kommandoen i kabinen under flyvning, Tredjeperson er en redder/ 2. smed. Redderen er som oftest også uddannet paramediciner og er den, som fires ned, når man har lokaliseret vedkommende, der skal hjælpes. Fjerde og sidste mand/kvinde i kabinen er lægen (DOC). Vi får 10 læger ind to-tre gange om året, forklarer Jesper. De kommer bl.a. i Falcks træningscenter i Esbjerg, hvor de trænes i at reagere korrekt, hvis helikopteren skulle nødlande på vand. Jesper beskriver, hvor vigtigt det er, at hans hold sørger for, at alt udstyr i redningshelikopteren ligger helt nøjagtigt som aftalt. Her er iltudstyr, kirurgisæt, blodvarmere, EKG måler, respirator, hjertemassageapparat og meget andet. Lægen skal kunne handle selvstændigt og hurtig under meget trange og svære vilkår, hvis vejret er dårligt. Den nøjagtige placering af hjælpemidlerne kan derfor være altafgørende for en redning.

Det tager to til tre mand et par timer, at gøre helikopteren klar alt afhængig af mission.

Eftersyn

Efter hver enkelt flyvning laves der eftersyn og efterspændes på helikopteren. Når den har fløjet 600 timer skal den igennem det store eftersyn, som foregår i Aalborg. Her skilles den stort set helt ad, forklarer Jesper. Det tager et par måneder. Når den kommer retur til Karup, er den næsten at betragte som ny. Det betyder, at den skal prøveflyves og justeres, inden den kan komme ud på mission igen. Det tager også en uges tid.

Det kræver solide systemer og grundig planlægning hele tiden at have velfungerende helikoptere, der er klar til nøjagtig den mission, der nu er brug for. Det er en vigtig brik i puslespillet at holde maskinparken kørende.

For flere billeder tjek ugeavisens hjemmeside eller facebook side.