Varmt veterantræf

Det var ikke bare støvet efter måneders tørke. Varmen kunne også tage pippet fra de fleste

01. august 2018, 11:25
Veteranspeedway og massiv varme tærer på kræfterne. Foto: Morten Marboe

Veteranerne holdt dog ud, da Herning Speedway Klub (Hesk) afholdt Veterangames på Uhrebanen for 28. gang, og flere hundrede deltog på og udenfor banen.

Traditioner skal holdes i hævd. Og det blev den her. Der kom speedway kørere fra nær og fjern både med alle mulige danske dialekter, men også sprog fra en stor del af Europa kunne høres. - Hvis man altså kunne få ørenlyd.

Hvor de end kom fra, var de fælles om deres passion - at køre ræs. Mange havde hele familien med. Som en af deltagerne sagde: "Vi elsker at køre ræs, men vi hygger os også sammen."

Vil du se flere billeder fra weekenden, så klik ind på ugeavisens hjemmeside eller på vores facebookside.