Rekorddeltagelse

58.602 cyklister cyklede 268 gange rundt om jorden med Cyklistforbundet

22. juni 2018, 08:25
Rekorddeltagelse i VI CYKLER PÅ ARBEJDE, Det er godt for livskvalitet os velbefindende. Foto: Marie Hald

Der blev forbrændt kalorier svarende til millioner af flødeboller, skånet klima for tonsvis af CO2 og sparet tusindvis af sygedage. Cykelhold fra 2031 virksomheder over hele landet udrettede store ting og kørte mere end nogensinde, da de i maj cyklede landet tyndt i Cyklistforbundets cykelpendlerklassiker VI CYKLER TIL ARBEJDE.

6035 cykelhold fra 2081 virksomheder over hele landet deltog i VI CYKLER TIL ARBEJDE 2018. De 58.602 deltagere cyklede i gennemsnit 177 km. Dermed slog deltagerne den hidtidige rekord fra 2016 på 169 km pr. deltager.

Til sammen kørte deltagerne 10.430.954 km - svarende til 268 gange rundt om jorden. De forbrændte ca. 258.166.120 kalorier - svarende til 2.2 mio. flødeboller. De sparede sig selv og deres arbejdspladser for 14.603 sygedage. Og de skånede klimaet for 1.700.245 kg CO2 - svarende til vægten af 283 afrikanske elefanter.

Direktør i Cyklistforbundet, Klaus Bondam, glæder sig over indsatsen:

- Den daglige cykeltur gør rigtig meget for livskvalitet og velbefindende. Samtidig er det imponerende, hvad de mange personlige indsatser løber op i, når man lægger dem sammen. Det gør en kæmpe forskel for den enkelte, for folkesundheden og for klimaet, når vi cykler til arbejde, siger Klaus Bondam.