Kvalitetsspiritus fra hele verden

Det startede med, at vi gerne ville til Skotland med SKF KFUM, men manglede finansiering

26. juni 2018, 16:25
Macy laver egenkontrol, så man undgår reklamationer, og sætter egne banderoler på, så man kan se, at der er betalt afgift. Foto: Morten Marboe

Sådan indleder Søren Nørgaard, direktør for Mac Y, sin beretning om, hvorfor der midt på Alheden mellem Havredal og Frederiks ligger en stor virksomhed, der importerer kvalitets spiritus til danske specialbutikker, barer, hoteller og restauranter.

Skelhøje-Frederiks KFUM Idræt havde i starten af 90erne haft besøg af en flok skotter, der var på udveksling. Ønsket om at genbesøge skotterne var stort. Sørens bror, Jens, samlede på whiskyflasker. Dengang var det noget, man bare skyllede ned uden at smage på det, indskyder Søren. De fik derfor den skøre id at købe et par paller whisky i Skotland og sælge det videre i Danmark. Måske det kunne finansiere rejsen. Det viste sig at være mere indviklet end først tænkt. Der skulle alt muligt til. - Også et CVR nummer. Derfor blev Mac Y en virksomhed i 1996. Noget mirakuløst fik de en aftale med to destillerier i Skotland, der ville se, hvad det dog var for en flok. Der var meget papirarbejde og mange bekendtgørelser, der skulle ordnes, men missionen lykkedes. Søren blev ligeså så dygtig til at læse regler, som medarbejderne i Told og Skat. De fik to paller whisky med hjem, som de fik solgt videre. De to destillerier er i øvrigt stadig partnere med Mac Y i dag.

Søren fik blod på tanden. Det var spændende, det de havde haft held med. Hele den flok, der startede Mac Y, havde de første mange år et lønnet arbejde ved siden af. Al fritiden kom til gengæld til at gå med den spirende virksomhed. Whisky markedet blev undersøgt, danske forhandlere til kvalitetsspiritus blev opsøgt, regler og bekendtgørelser blev trevlet igennem. Ingen fik løn. Først i 2002 er der tre, der kommer på lønningslisten. Søren bliver direktør.

Aktieselskab med 17 fuldtidsansatte

I dag er der 17 fuldtidsansatte i Mac Y, som nu importerer alle former for kvalitetsspiritus fra hele verden. Mange er medejere af virksomheden. De kan købe aktier og får andel i successen. Der er overskudsdeling. Hvis man yder noget, så får man noget. Det er noget sundt i det. Søren er en logisk tænkende mand. Vi arbejder ikke efter lærebøger. Vi gør det, som vi mener, er det rigtige. Mac Y drives da også efter princippet om sund fornuft. Vi har hele tiden haft den indstilling, at vi skal tjene penge på det, vi laver. Det gavner ingen, hvis det var gratis.

Forhandler med hele verden

Det er ikke nødvendigt at rejse ud for at opsøge nye produkter. Mac Y er blevet et kendt navn i en relativ lille branche. Vi får tilbudt 100 nye produkter om året. Vi smager det hele. De 80% sorterer vi fra, fortæller Søren og slår dermed fast, at Mac Y kun sælger det, de selv kan lide. Også whiskyfeltet er med tiden udvidet betragteligt. På lageret er supergod whisky fra både Japan, Indien og Frankrig. Vi lever af at sælge produkter, man ikke kender.

Først med ideerne

Mac Y har igennem årene formået at være de første i en ny og spirende branche. Allerførst da de etablerede virksomheden og satte fokus på kvalitetsspiritus. Senere i 2010 valgte Mac Y som de første i landet at invitere til Rom og Whiskyfestival. Producenter fra hele verden skænkede op og fortalte om deres spiritusprodukt i Alhedehallerne i Frederiks. Festivallen blev en succes. Billetterne blev revet væk, så snart de blev sat til salg. Det gjorde de også året efter og året efter igen. De seneste par år har Mac Y derfor afholdt festivalen over to dage. Søren fortæller, at de lige nu har fundet 100 ekstra billetter til lørdagsforestillingen, som ellers har været meldt udsolgt. Til fredag er der enkelte billetter endnu.

Det er i øvrigt dygtige frivillige fra AIF og SKF KFUM, der bakker op omkring festivallen og sørger for, at alt det praktiske fungerer. Det tjener de så penge på, som bliver brugt til lokalsporten. Det er win win for begge parter.

I år forsøger Mac Y sig med et lagersalg i august. Vi vil benytte det til at få ryddet lidt op i lageret. Så må vi se, hvordan det kommer til at fungere, slutter Søren.