Janteloven - En dårlig undskyldning?

03. juni 2013, 10:56

Janteloven er den ikke bare en dårlig undskyldning? Påvirker den os ikke for meget? Vi er så gode til at spænde ben for hinanden. Det kan hun da ikke gøre! Hvad tænker naboen ikke? Hun kan da ikke gå i de gamacher, var der en der sagde til mig forleden. Janteloven længe leve? Måske? Måske ikke? Selvfølgelig kan hun det. Det kan man jo se. Det rager mig en papand. Det var jo ikke mine bukser. Jeg fik ikke solgt så mange af min første ungdomskriminalromaner i Karup. Mange ved, hvem jeg er. Det er jantelovens skyld. Jeg skal ikke tro, jeg er noget. Sådan tænker mange. Eller nogen af os.

Drop det! Det er bare en undskyldning, vi bruger, når vi ikke får succes. Der kan være mange grunde til, at jeg ikke fik solgt så mange bøger i Karup. Grundene er egentlige også total lige meget. Men undskyldningen om janteloven, er noget vi selv finder på. Tror jeg. En undskyldning vi bruger overfor os selv, fordi vi ikke tør se os selv i øjnene. Bange for nederlaget. Flov over vores manglende succes. Et ønske om at skåne vores selvværd.

Skal vi videre i livet, skal vi tænke anderledes. Drop janteloven midlertidig. Tro på din idé og lad dig ikke slå ud første gang, det ikke lykkedes. Kom op på hesten igen og rid videre. Bliv ikke modløs. Bliv ikke slaver af livet. Janteloven skal ikke være et regelsæt, som vi lever 100 procent efter. Så kan vi lige så godt kaste håndklædet i ringen. Lægge os under dynen og blive liggende. Gør oprør mod janteloven! Som rødstrømperne. De homoseksuelle. Okay. Janteloven fører også noget positivt med sig. Vi føler en samhørighed. Et tilhørsforhold. En afhængighed. Vi skal bare huske også at bryde ud af cirklen. Hold hovedet koldt. Lev livet. Ikke naboens liv.