Byggegrunde tæt på naturen og tæt på Viborg

Er der nogen, der vil bo i et aktivt, mindre bysamfund i noget af Danmarks smukkeste natur, 12 km fra Viborg på en grund, der koster 1/3 af Viborgs grundpriser?

24. januar 2018, 10:11
Danmarks sidste istids hovedopholdslinje stoppede her ved Skeldalen i Skelhøje Foto: Kate Nielsen
 »Det må komme an på en prøve.» Sådan siger Entreprenør Dan Højbjerg Jørgensen, som på vegne af sin svigerfar Svend Ole Siig Nielsen er klar til at udstykke syv byggegrunde i Skelhøje, hvoraf de to er slået sammen til en storparcel for tæt lavt byggeri. 
Jeg tænker, at den kommunale godkendelse nu er en formalitet, fortæller Dan. ”Lokal-planen skulle gerne komme i offentlig høring indenfor den næste måned. ” 
Frem til nu har Dan udelukkende fået positive tilkendegivelser, så går alt vel, kan køber starte husbyggeriet til sommer. Energi Viborg er klar på projektet. Dans egen baggrund som entreprenør betyder, at de praktiske formaliteter som vejanlæg med mere ikke kommer til at ligge. ”Vi er klar! ” siger Dan.
Konkrete henvendelser er vigtige
Den umiddelbare interesse for projektet er stor. Indtil nu har knap 7000 været inde og kigge på Dans hjemmeside www.byggegrunde-skelhoeje.dk. Her fremgår nøjagtig beliggenhed og priser. Det er dyrt at udstykke byggegrunde med komplet vejanlæg, kloakering, el-net, vejbelysning og vand m.m. Derfor er det et ønske fra Dan Kristensen, at der kommer konkrete tilkendegivelser fra købere. »Jeg vil gerne have tre-fire seriøse henvendelser, førend vi starter projektet endeligt op, udtaler Dan Kristensen.
Skelhøje
Byggegrundene ligger parellelt med Dollerupvej i Skelhøje, der blandt andet byder på et aktivt landsbysamfund, børnepasningsmuligheder, busforbindelse til Herning og Viborg, et nyrenoveret kulturhus og en socialøkonomisk Købmandsgaard, der med et velassorteret varesortiment har åbent alle ugens 7 dage. 
Hertil skal lægges, at Skelhøje med sin beliggenhed på israndslinjen byder på noget af Danmarks smukkeste natur.