Bikers mod mobning

Børn er ikke beskyttet imod alt som nogen påstår. Børn får også kræft, fødes med handicap, og de udsættes også for mobning.

04. september 2017, 16:20
Der mødte hele 19 motorcyklister frem lørdag den tolvte august klokken tretten på Gletchertorvet i Skelhøje. Det var især mænd, men også ikke så få kvinder.

Sådanne børn er ofte ensomme, isoleret fra de jævnaldrende og selv et barn kan udvikle depression og angst, og mærke følgerne langt op i voksenlivet. Disse syge og mobbede børn har brug for kærlig opmærksomhed og ikke kun hjemme. Det er der efterhånden mange der er parat til at give dem. For det er en kærlig gerning at give et handicappet, mobbet eller sygt barn en oplevelse udover det sædvanlige.

Med det i tankerne så Finn Jacobsen, cykelsmed i Skelhøje og tillige chauffør for udsatte børn som kører med Terndrup Taxi og Turist til daglig, chancen da han tilfældigt mødte motorcyklisterne Kim Christensen og Kims, kone Vibeke Wodstrup Andersen, på en rasteplads. Der var ikke langt fra tanke til handling da Finn i første omgang luftede tanken om at hans egen søn Deng som også har et handicap, måske kunne få en tur på en af motorcyklerne. Det var helt ok, men hvorfor ikke også invitere de børn Finn til daglig kørte med? Ideen voksede yderligere da det blev bestemt at også børnene fra Skelhøje som sådan blev indbudt. Kim Christensen sendte besked ud til andre mc folk via FB, og der var hurtigt samlet en flok der gene ville køre med børnene. Arrangementet fik god hjælp fra Købmandsgården i Skelhøje, i skikkelse af købmanden selv der organiserede den praktiske hjælp fra de frivillige fra Købmandsgården.

 

Kim Christensen stiftede i 2016 mc gruppen Bikers on The Road med base i Roslev nord for Skive. I den sammenhæng kaldes han også Shadow Man. Gruppen deltog selv med fire medlemmer ud af fem. og de øvrige mc folk var geografisk spredt fra Lemvig til Bramminge, på tværs af Midtjylland og et godt stykke ned i det sydlige Jylland. Samtlige forsager alkohol og stoffer generelt, og i særdeleshed når der køres.

Den megen opmærksomhed på mobning blandt børn er ikke gået ubemærket hen blandt MC folk, og flere af de fremmødte motorcyklister havde enten selv oplevet mobning som børn, eller kender børn der oplever dette. De er enige om at sådanne arrangementer er meget nødvendige, da de gør effektivt opmærksom på at støtten til mobbede børn og syge børn skam findes, og at der er opbakning til de voksne der arbejder for at gøre noget ved den vold som mobning jo også er. Der er virkelig mennesker der bekymrer sig for de mobbede børn, og i en sådan grad at de frivilligt kører endog meget langt for at vise deres sympati og støtte, helt uden betaling i øvrigt.

Et af disse mennesker er Denise Lewerenz fra Ølgod, til daglig kaldet Trunte samt ifølge badget på hendes vest også Damerocker. Hun er mor til seks børn i alderen firetyve til ni år, hvor af et af de ældste er autist. Hun har problematikkerne tæt inde på livet, og ser det som en mærkesag at være noget for børn med specielle behov. Det fører hende jævnligt ud på ture til steder hvor der er brug for fokus på mobning, sygdom og handicap blandt børn. Hendes mc var nok den mest specielle, og ikke lige det man vil forbinde med en damecykel! Det fugtige vejr havde desværre forårsaget fejl i startspærren, så det blev ikke til ture med børnene denne gang. Hjemturen foregik derfor på ladet af fejebladet fra Dansk Autohjælp, belejligt nok fra filialen i Skelhøje. Første stop på hjemturen var derfor værkstedet i Varde.

De mange børn og forældre der var mødt frem i Skelhøje, fik trods regn og rusk alle forventninger opfyldt Det blev til omkring fem og tyve køreture i den nærmeste omegn, i et behersket tempo og som det vil fremgå af billederne var der ikke blot stor forventning at spore hos børnene, de kunne også uden problemer stå i kø og afvente at det blev deres tur.

Arrangementet var ifølge de fremmødte og ikke mindst Finn Jacobsen en stor succes, så mon ikke at der er basis for en tilbagevendende begivenhed?