Markedsdage hos Butik Lundager

02. juni 2013, 18:31
Bente Bredall ved sin butik på Karupvej 54 i Karup

Traditionen tro holder Butik Lundager i Karup markedsdage i weekenden den 8. -  9. juni, hvor de byder på flere nyheder.  Der vil blandt andet være en bod fra Torp Gårdbutik, håndlæsning ved Agnete og bagagerumssalg. Har du lige ryddet op i kælderen eller på loftet, kan du komme og sælge det fra din bil. Mac Y giver smagsprøver på udvalgte drikkevarer. Lokale, kreative folk viser, hvad de laver af flotte ting, og der er gode tilbud i butikken. Der er loppemarked på gårdspladsen.

Kom og besøg stedet og tag del i den gode stemning.