Viggo Sommer and his backhowlers gæster Skelhøje

- Vestjysk blues og røverhistorier!

27. september 2016, 08:05
Viggo Sommer and his backhowlers er klar til at give publikum en uforglemmelig aften Foto: PR-foto

KONCERT Torsdag den 13. oktober, om aftenen, giver Viggo Sommer and his backhowlers koncert i Skelhøje Kultur- og Forsamlingshus.

Viggo Sommer and his backhowlers har siden starten i 2012 spillet et hav af velbesøgte og succesfulde koncerter i forsamlingshuse og på spillesteder over hele landet. Det har været intimt, hylende morsomt og ikke mindst musikalsk leg på højt niveau!

Showet er i konstant udvikling og er en grov blanding af Viggo Sommers vestjyske sange, lidenskabelige saxofonsoloer, vandrehistorier, forrygende tangent-spilleri, glemte vittigheder, funklende improvisationer og det helt store grin! Alt monteret på en kærlig bund af the blues!

- Vi glæder os til at åbne dørene for disse tre gæve vestjyder og ser frem til en hyggelig og morsom aften i musikkens tegn en aften, hvor humor, timing og ikke mindst musikken er ganske unik, fortæller formanden for Skelhøje Kultur- og Forsamlingshus, Jane Brøgger.

Billetter

Billetter kan købes hos Skelhøje Købmandsgård eller bestilles på telefon 40164841 efter kl. 15.00.

Under koncerten er der mulighed for køb af øl, vand, vin, oste- og rullepølsemadder, samt kaffe og kage.