Beskeder fra afdøde giver ro i sjælen

De døde taler gennem John! Så kort beskriver Center for Personlig Udvikling John Calmer, der er clairvoyant.

25. august 2013, 18:06
John Calmer er clairvoyant.

Under foredraget har deltagerne mulighed for at få beskeder fra afdøde slægtninge.

- Jeg har siden barndommen følt, set og talt med ånder fra den anden verden. Under foredraget vil der komme meddelelser igennem fra deltagernes afdøde familiemedlemmer. Meddelelserne er klare og konkrete, og giver ro i sjælen, forklarer John Calmer.

Der er lagt op til en spændende og udfordrende aften, hvor John Calmar demonstrerer sine klarsynsevner med både kærlighed og humor.

- Mine clairvoyante evner er medfødte, fortæller John Calmer.

Evnerne til at se klart og kommunikere med den anden side, har han i mere end 30 år brugt til at hjælpe mennesker over hele verden med rådgivning.

Fotoet analyseres af Frederikke Møller-Birkeholm, som ud fra billedet kan se personens fremtidige muligheder.

Efter foredraget er det muligt at få taget et kig ind i fremtiden gennem et aura-chakra foto. Foredraget foregår i Center for Personlig Udvikling på Nytorv 3 (det gamle apotek), den 29. august, skriver Center for Personlig Udvikling i en pressemeddelelse.