Tilbage igen fra barsel

Rødkærsbro og Karup Dyreklinik har fået autoriseret veterinærsygeplejerske og hundeklipper, Britta Friis Knudsen tilbage fra barsel.

22. marts 2016, 06:00
Britta Friis Knudsen er tilbage i Karup Dyreklinik efter barsel.

KARUP - Britta har hovedansvaret for klipning af hunde og katte på klinikken - og det er ikke så få. Der er nemlig efterhånden rigtig mange, der nyder godt af Brittas tålmodige, erfarne og imødekommende håndtering af dyrene, fortæller man fra dyreklinikken.

- Britta kan også være behjælpelig med vask og føn. For hunde, der er angste i forbindelse med klipningen, er det muligt at give en let bedøvelse, hvilket altid sker i tæt samarbejde med en dyrlæge.

Fremover vil Britta være at træffe på både Rødkærsbro og Karup Dyreklinik.

Britta indgår i et team bestående af fagdyrlæge Ole Lundorff, dyrlæge Rikke Hjarbæk samt aut. Fagveterinærsygeplejerske Anne Sønderbek.

Klinikkerne foretager alt indenfor medicinske udredninger, tandbehandlinger og operationer.