Butikkerne i Karup klar til byfest

Igen i år har Ugeavisen været på turné blandt byens forretninger i Karup for at høre, om de var klar til byfesten, der i år starter allerede onsdag.

19. august 2013, 10:32
Hanne fra Lyngblomsten har en Outletstand på festpladsen og sælger varer til 20 kroner. (Arkivfoto)

Det er de helt bestemt, og det bugner med masser af gode tilbud i de lokale forretninger.

Forretningerne i Karup har normale åbningstider under hele byfesten, men på lørdag har en del af butikkerne valgt at deltage med en Outletstand på festpladsen ved biblioteket og skolen.

Her kan man blandt andet finde Karup Røde Kors butik, der sælger sportstøj til halv pris, så der er ikke længere undskyldninger for sin manglende træning. Kate Jul fra "Learn To Fly" sælger magnetsmykker, blandt andet et hjerte til 355 kroner. Hosekræmmeren sælger T-shirt, veste, tunika og meget mere for 50 kroner pr. del - førpris op til 299 kroner. Skoen sælger sko fra 25 kroner på festpladsen. Lyngblomsten holder 20 kroners marked og sælger fade, urtepotter og meget mere. "Det gule hus" sælger billige blomster og Ugeavisen Karup deltager med en konkurrence og meget andet godt.

Torsdag vil Rikke og Øystein fra Benefit være til stede ved Karup Å-løb. Såfremt vejret arter sig godt, har de en briks med, de kan anvende ved skader, der er opstået under løbet.

Alle butikkerne i Karup melder sig klar til en forhåbentlig god og solrig byfest.

Se i øvrigt alle de gode tilbud i avisen, som er at finde i Karup, mens byen fester.