Dagplejens dag

26. maj 2015, 12:10
Her er dagpejere og børn klar til at gå gennem Frederiks by for at hilse på byens næringsdrivende Foto: Privatfoto

BØRN Det var en flok veloplagte børn og voksne der mødtes, for at fejre dagplejens dag den 13. maj i Frederiks.

- Vi havde i år valgt sommerfugletema - så vi havde alle sommerfugle i mange farver på hovedet, som børnene havde været med til at dekorere - nogle havde været ekstra kreative og lavet sommerfugle til barnevognen også, fortæller dagplejer Bettina Justesen i en pressemeddelelse.

Pyntede barnevogne, børn og voksne trodsede vejrguderne og begav sig ud på den sædvanlige rute gennem byen, hvor vi hilste på nogle af byens næringsdrivende, og nød lidt godt til ganen på vejen - turen sluttede af med at hilse på de ældre på ældrecentret og børn, lærere og pædagoger i gr.1 på skolen.

- Ved middagstid ankom vi i Kulturhuset, hvor resten af dagen skulle foregå. Vi spiste frokost og fik puttet nogle meget trætte børn. Om eftermiddagen blev der igen guffet - vi fik kagemand/kone og frugt - og så blev der leget på kryds og tværs med fornyet energi efter middagsluren. Alt i alt en dejlig og vellykket dag. Vi er utroligt taknemlige for støtten og opbakningen til dagplejens dag, uden den, ville dagen ikke blive det samme, slutter Bettina.