Jethallen belejret af pirater

22. april 2013, 13:21
To glade pirater.

Jethallen i Karup dannede fredag aften rammer for en stort anlagt temafest. Festudvalget havde lagt sig i selen for at pynte op og stille an, så stemningen kunne være den helt rigtige. Dørene blev åbnet 17.30, og mere end 350 gæster strømmede til i festligt anlagte piratkostumer. Maden var helstegt pattegris med bagt kartoffel og salatbuffet. Senere spillede musikken op til dans, så piraterne kunne svinge træbenene. Stemningen var i top ind til festen sluttede klokken 02.00.