To kolde fra kassen

Viborg Museum inviterer torsdag den 4. juli indenfor til et muntert arrangement med fortællinger og ølsmagning.

28. juni 2013, 13:22

For tiden viser museet udstillingen "Endelig fyraften!" og for at sætte ekstra krydderi på den, har museets folk allieret sig med Alliance Vin og Viborg Fortællekreds.  Aftenens deltagere smager på klassiske "fyraftensøl," som de kendes fra værtshuse rundt i Europa. Mens øllet nydes, skal den muntre værtshusstemning gerne brede sig. Derfor serverer historiefortællere ind imellem en række fornøjelige historier, både sobre og uartige af slagsen, fortæller museumsformidler Peter H. Iversen i en pressemeddelelse.

Ølsmagningen afholdes i udstillingens bar. I aftenens løb smager deltagerne fem forskellige slags øl.

Der bliver også mulighed for at se særudstillingen "Endelig Fyraften!"