Forældre fravælger børn i ferien

27. juni 2013, 00:51

Det er ikke nem at være mor. Eller barn. Eller far. For nogle børn kører det bare derudaf sammen med deres forældre. Har forældrene ikke fri, så passes de af bedsteforældre eller kommer i fritidsklub/SFO og, hvad det nu ellers hedder, mens forældrene er på arbejde, og forældrene bruger alt deres ferie sammen med børnene. Sådan er mange af os heldigvis.

Andre børn har det lidt sværere -  de bliver sendt i pasningsordninger, måske fordi forældrene ikke kan holde deres børn ud, eller fordi de tror, at det er bedst for børnene. Læste lige i en avis forleden, at pædagogernes forbund, BUPL, havde spurgt 419 pædagogiske ledere i hele landet, og kommet frem til at mange forældre holder ferie og sender ungerne af sted i institution. Det er sgu da simpelthen for ringe. Ikke, at der er noget i vejen med institutionspladserne, men at forældre ikke kan holde deres børn ud eller ikke ved, hvad de skal stille op med dem. Børn har sørme lige så meget brug for ferie og et pusterum fra de meget fyldte institutionspladser, som voksne har brug for et pusterum fra deres arbejde. Ok -  forældrene er måske udmattede -  men så skulle de måske ikke have haft børn... Eller omstrukturere deres liv, så der er plads og overskud til børnene. 

Der er også andre børn, der kan have det svært. Skilsmissebørn. Hvem skal børnene favorisere? Tror ikke på, at de vælger med deres hjerte, men efter forældrenes pres og ønsker. Ikke før de har en vis alder. Min egen søn på 15 år sagde for et par dage siden, at ferien stressede ham. Det undrede mig lidt, så jeg gik ham på klinken. "Jeg skal nå så meget i min ferie." "Jeg kan ikke overskue det." Det gik da lige ind i mit bløde moderhjerte, og jeg blev helt ked af det, selvom det jo egentligt er et luksusproblem, som han selv har rodet sig ud i. Vi satte os ned og hev en ubrugt kalender frem og planlagde uge for uge. Først en uges cykeltur med en ven, en uge hos far, en uge hos mig, to uger hos far, hvoraf de skal på ferie den ene uge, og så et par dage hjemme igen, inden han starter i 9. klasse. Faktisk har han selv planlagt hele sin ferie og fravalgt ferieturen med mig. Min mund har været lukket med syv sejl under hele hans ferieplanlægningsperiode. Det gjorde selvfølgelig lidt ond, at få at vide, at han hellere ville være hos sin far. Jeg bed smerten i mig. Men egentligt burde jeg skamme mig. Han bor jo hos mig i dagligdagen. Så, hvorfor ikke være hos sin far i sommerferien, når han nu ønsker det? Selvfølgelig skal han det!  Han bestemmer selv. Vi fik styr på kalenderen. Nu kan han overskue det og glæder sig vildt.

Jeg håber af hele mit hjerte, at de forældre, som fravælger deres børn skammer sig og ikke mindst gør noget ved det....