Heksene blev sendt til Bloksbjerg

Vejret viste sig fra den gode side søndag aften, da rigtige mange mennesker fejrede Sct. Hans aften.

24. juni 2013, 16:06
I Skelhøje blev bålet nydt sammen med den gode udsigt over dalen. Deres båltaler havde "brændt" dem af, så det var formanden for borgerforeningen i Skelhøje Astrid Elleriis Jørgensen, der måtte træde til. Foto: Birgitte Dyrberg

Der blev, traditionen tro, holdt taler og midsommervisen blev sunget. Selv om der var store variationer i talerne, var det gennemgående tema det samme, at man denne aften skaffer sig af med det onde, ved at brænde det af, og ved samme lejlighed blev vi en del kvas og haveaffald kvit. I Lunden i Karup fik spejderne i DDS Karupgruppen officielt overrakt et mastesejl på 10 meter i diameteren af Paul Johan Madsen fra Tuborg-fonden. Sejlet var på forhånd sat op i Lunden, så folkene kunne se det.