Så fik KK07 serie 4 den fortjente oprykningskamp

Skuffelsen over, at Tjørring IF havde valgt at melde afbud til forårets sidste turneringskamp på Kølvrå Stadion, hvor ellers både oprykning og to 100 kamps jubilarer skulle fejres, blev hurti

24. juni 2013, 16:06
KK07s oprykkere til serie 3.  Bagest fra venstre: Klaus Nørskov, Svenning Jeppesen, Abdul Wahilye, Simon Bruunshøj, Frederik Andersen, Mikkel Blach,  Jacob Andersen, David Vakili og Markus Vakili.  Forrest fra venstre: Træner Kurt Mogensen, Stefan Lohmann, Kent Stidsen, Uffe Østergaard, Kasper Holm, Jonas Lyngholm og Bjarke Andersen.

I løbet af lørdagen lykkedes det Jacob Andersen og Bjarke Andersen at samle et slagkraftigt modstanderhold, så der alligevel kunne spilles kamp søndag formiddag. Som dommer stillede Klaudi Sigaard beredvilligt til rådighed, og da rammerne om kampen som sædvanligt var på plads, fik både publikum og serie 4 den fortjente oprykningskamp. Henrik Poulsen stod som holdleder for det sammenbragte "North-Side" hold, og dette gjorde han nok lidt for godt. I hvert fald måtte de lyseblå indkassere forårets første hjemmebanenederlag, da North-Side fortjent vandt kampen; endda så sikkert som 4-1.

Målscorere for North-Side var Jesper Monberg, David Pedersen og Joakim med hver ét mål. Kampens sidste mål blev scoret af KK07s Jacob Andersen. Nederlaget kunne dog ikke ødelægge festdagen for KK07 spillerne, og der var champagne og luftture til træner og holdledere, som det sig hør og bør. Efter kampen hyggede spillerne fra begge hold sig sammen med publikum og KK07-lederne. Dejligt igen at se "gamle" Karup-Kølvrå spillere som Jesper Monberg, David Pedersen, Andreas Thagaard, René Josefsen, Kennet Siig og Wasim Ghanayim i aktion på Kølvrå Stadion.

 På trods af, at den oprindelige kamp var blevet aflyst og det lidt kedelige Sankt Hans vejr, var tæt på 100 tilskuere mødt frem for at hylde holdet og dermed medvirke til at gøre dagen til en festdag. Det er ikke uden grund, at mange klubber misunder KK07 deres utrolige og trofaste hjemmepublikum.