Vælgererklæringer til godkendelse

Kristendemokraterne afleverede mandag den 10. juni 20.952 vælgererklæringer til Indenrigsministeriet, der nu gennemgår de mange erklæringer, før partiet kan få den endelig godkendelse, så par

26. juni 2013, 00:56
Fra venstre: Asger Pedersen, Møldrup overrækker købmandskurven til Johannes Østerlund Nielsen, som tak for hans indsats for at samle vælgererklæringer.

- Det er muligt, at indenrigsministeriet finder enkelt, som de mener, er ugyldige, derfor er det vigtigt at folk, der har en vælgererklæring liggende, fortsat sender den ind, siger partiets formand Stig Grenov.

Lokalt havde Asger Pedersen, Møldrup udlovet en købmandskurv til den person, der havde samlet flest vælgererklæringer i Viborg Kommune, og den fik Johannes Østerlund Nielsen, Bjerringbro. Johannes Østerlund Nielsen har ikke holdt regnskab med, hvor mange han har fået til at underskrive i Viborg Kommune, men det er over 500 af de 1569 godkendte erklæringer fra Viborg Kommune. Mange vil kunne genkende Johannes Østerlund Jensen fra indkøbssteder over hele kommunen, hvor han har været en flittig gæst på jagt efter vælgererklæringer.

- Det er en særdeles flot indsats Johannes har præsteret for Kristendemokraterne, og for demokratiet, siger Ingrid Bak, der er formand for Kristendemokraterne i Viborg Kommune, der nu glæder sig over, at man kan komme i gang med det, man allerhelst vil, nemlig forfølge de politiske mål om at værne om samfundets mindste enhed, familien, og være et nyskabende alternativ til rød og blå blok og inspirere til en politik, hvor menneskeværd ikke opgøres i kroner.