Ikke alle får lige meget for pengene

Der er stor forskel på, hvor meget velfærd borgerne får for pengene i kommunerne.

27. juni 2013, 00:46
Kommunerne bruger pengene forskelligt. Foto: Knud Erik Christensen.

Hvis alle kommuner bliver lige produktive, er der adskillige milliarder at hente, viser ny målemetode, som KORA har udviklet for Produktivitetskommissionen. Kora er det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Hvis en kommune bruger mange penge, betyder det ikke nødvendigvis, at borgerne får en høj service. Det kan også skyldes, at kommunen har en lav produktivitet. KORA har for Produktivitetskommissionen udviklet et nyt mål for serviceniveau og produktivitet, som ikke kun baserer sig på, hvor mange penge kommunen bruger, men også på hvad kommunen faktisk leverer til borgerne, fortæller programleder i KORA, Jesper Wittrup i en pressemeddelelse.

- Vi kan se, at nogle kommuner har et højere serviceniveau end andre, uden at de bruger flere penge. Det betyder, at andre kommuner har en lavere produktivitet, og at der er et potentiale for at øge produktiviteten, fortæller Jesper Wittrup.

Mere velfærd eller besparelser

KORAs beregninger viser, at der er stor forskel på kommunernes serviceniveau, men at dette kun i et vist omfang afspejles af tilsvarende forskelle i kommunernes udgiftsforbrug. Derfor er der grundlag for at antage, at der er et produktivitetspotentiale i mange kommuner.

- Kommunerne kan udnytte sådan et produktivitetspotentiale på flere måder. De kan bevare det udgiftsniveau, de har i dag, og få mere eller bedre service for pengene. De kan også udnytte potentialet til at spare penge uden at sænke serviceniveauet, fortæller Jesper Wittrup.

Ny metode

I den nye benchmarkingmetode, som KORA har udviklet for Produktivitetskommissionen, har man identificeret 47 indikatorer, der hver især bidrager til at kaste lys over den konkrete service, kommunerne leverer til borgerne.

Det er for eksempel indikatorer for de faglige resultater i folkeskolerne, forpersonalenormeringer i dagtilbud, for omfanget af hjemmehjælpstimer, biblioteksudlån og vejkvalitet. Alle disse indikatorer vægtes sammen for at give et samlet billede af kommunernes serviceniveauer.

Sammenligner ikke æbler og pærer

KORAs analysemetode udgør en væsentlig nyudvikling i forhold til tidligere sammenligninger af offentlige enheder i en dansk sammenhæng. Metoden tager blandt andet højde for, at kommunerne prioriterer forskelligt og derfor måske ikke er lige produktive på alle områder.

I analysen bliver folkeskolerne i én kommune for eksempel kun sammenlignet med skolerne i kommuner, der prioriterer på samme måde. Desuden tager analysen også højde for sociale forskelle, så den enkelte kommune kun bliver sammenlignet med kommuner, der minder om den selv.

Milliarder at hente

Analysemodellen viser, at der er adskillige milliarder at hente ved øget produktivitet i kommunerne.

- Beregningerne viser, at alene på skoleområdet er der isoleret set et produktivitetspotentiale på mere end 5 milliarder kroner, fortæller Jesper Wittrup.