Foto: Arkivfoto
Harry Møller er bosiddende i Karup, her driver han også www.coaching2you.dk

Viborg Kommune styrker veteranindsatsen

14. Juni 2017, 08:15

Fakta

ANSÆTTELSE Viborg Kommune øger nu den i forvejen meget aktive veteranindsats med ansættelsen af endnu en veteranstøtteperson, til at støtte veteraner i Viborg Kommune med psykiske udfordringer.

Styregruppen for Veteranindsatsen, har besluttet at styrke Viborg Kommunes veteranindsats, med ansættelsen af en veteranstøtteperson i en 20 timers stilling. Stillingen er inden for den nuværende ramme for Viborg Kommunes veteranindsats.

- Vi ansætter Harry Møller, der er pensioneret veteran fra flyvevåbnet, fortæller veterankoordinator Michael Printzlau Vester.

Harry er uddannet NLP mastercoach og mentaltræner og har tidligere arbejdet med personlig udvikling og teambuilding. Ansættelsen er fra den 1. juni, og projektet løber indledningsvist i et år.

- Jeg er glad for, at der er blevet mulighed for at øge indsatsen for vores veteraner med en veteranstøtteperson. Det giver os en bedre mulighed for at skabe de tætte relationer til den enkelte veteran, som er afgørende for, at vi kan støtte den enkelte veteran i de udfordringer, han eller hun har, siger Michael Printzlau Vester.

I Viborg Kommune er der bosiddende 1.300 veteraner, som aktivt anvender den indsats, der tilbydes.

debat
HUSK - God tone i debatten

Mere Lokalt