Foto: Knud Gaarn-Larsen

Varmer op til DGIs Landsstævne

11. Juni 2017, 09:45
Af Knud Gaarn-Larsen

GYMNASTIK I dagene fra den 29. juni til den 2. juli strømmer tusindvis af idrætsudøvere i alle aldre fra hele landet til Ålborg, for at deltage i det festlige fællesskab, som et landsstævne er.

7 - 9 gymnaster fra Karup, der alle er +60 deltog onsdag den 7. juni i fælles forberedelse i Jethallen i Karup. Her var det Jane Faurbye og Marianne Asp, der stod for træningen, og stod for at få alle de mange gymnaster til at gøre det samme på samme tid, så gymnasterne fik alle muskler og led arbejdet godt igennem, og så det så godt ud for iagttagerne, og indrømmet det var smittende!

Med siden 1981

Hanne Rugholm Sveigaard er en af gymnasterne fra Karup.

- Jeg har været med til Landsstævne hver gang siden 1981, og jeg håber at kunne blive ved mange år endnu, siger Hanne Rugholm Sveigaard.

Det er ikke luksus og fine hoteller der trækker.

- Vi bliver indkvarteret på en skole, og sover 25 sammen i et klasseværelse, hvor der er snorken og andre lyde om natten, siger Elin Madsen med et stort smil, mens en anden stille tilføjer, ja men vi snakker ikke om den rødvin vi drikker under festlige samvær om aftenen før vi går i seng! Man kan se på de underforståede blikke der bliver udvekslet, at der bliver hygget igennem i de fire dage landsstævnet varer.

Gymnastikken i centrum

Alligevel er det gymnastikken, og fællesskabet omkring at få lavet en flot opvisning, der trækker mest. Man fornemmer at gymnasterne er tændte, og ivrige efter at komme i gang. Siden starten af april har de været i gang med at træne, og da der bliver en lille pause, står flere og tripper uroligt, og man kan se at de kører programmet igennem i hovedet, mens fødderne stille tripper.

Selv om kvinderne er i overtal, så var alderspræsidenten på holdet en mand på 90 år.

Mor barn

- Man kan også kaldet det mor barn gymnastik, siger Kristian Krogh med et stort smil, der har sin mor Gyda Krogh med. Jo, det er seriøs gymnastik, men det er også seriøst fest, fællesskab og sammenhold.

debat
HUSK - God tone i debatten

Mere Sport

Viborg kommune i bevægelse

Med vedtagelsen af den nye idrætspolitik Viborg Kommune i bevægelse...

Slaget på heden

Nogle kunne af overskriften tro det handlede om, Slaget på Grathe...

Ny dressurbane indviet i Grønhøj

Elmelund Rideklub i Grønhøj er måske ikke den største i Danmark, men...

Stor opbakning til golfmatch

Der var fuldt hus på golfbanen i Hedens Golfklub da Philbert...

Lokalbrag på Frederiks Stadion

Så er ferien ved at være forbi for de fleste, vi håber at i har haft...