Valgkampen 2017 Hvad skal vi slås for?

Valgkampen 2017 Hvad skal vi slås for?

Læserbrev af Johnny F. Andresen, Kandidat og 1. suppleant for Dansk Folkeparti til Viborg Byråd

16. Oktober 2017, 17:20

Valgkampen om pladserne i Viborg byråd er godt i gang, og som sædvanlig skal vi hører de samme politiske floksler om, at vi alle vil gøre det bedre og nemmere for byens borger. De ældre skal have det godt, de handicappede skal bedre tilses, og de syge skal have korrekt og hurtigere behandling, vores børn skal trives i skolen osv.

De samme ideer og initiativer som man gik til valg på i 2013, og meget er da blevet bedre, men hvorfor er det så svært at finde den rette formel der tilfredsstiller alle?

Der er mange forskellige måder at opnå de gode resultater, og selvom det lyder hult at hører flere af de i forvejen siddende politikere i byrådet, stå på valgmøderne og i deres materiale og tale for det som de åbenbart ikke lige fik gennemført i de sidste 4 gange år, så forstår man godt at de prøver igen i en ny periode. Vi holder dem op på deres hensigter.

Naturligvis er det vanskeligt, for de partier i byrådet der kun har få byrådsmedlemmer, at få sin politik igennem, og naturligvis kan de ofte blot tilslutte eller afvise forsalgene i udvalgene og i byrådet, men hvad burde den forenede kamp på tværs af partierne så handle om de næste 4 år frem?

Stabilitet i Velfærden.

Enhver politiker er repræsentant for borgerne, og som sådan er det borgerne man til enhver tid arbejder for. Det ved man jo.

Derfor burde enhver politikers dagsorden også være, at sørge for at de basale behov og ønsker fra borgerne, bliver opfyldt og intet kunne være vigtigere end at vide, hvad man kan forvente af velfærden i sin egen kommune.

Hvorledes forstås værdighed, trivsel og glæde for de ældre? og hvorledes vil jeg selv have det, når den tid kommer for mig? Hvorledes kan jeg være sikker på, at jeg får den rette og hurtige behandling hvis jeg bliver syg? Hvad kan jeg forlange af skole- og uddannelse til mine børn og børnebørn?

Er der varetaget hensyn til de handicappede i kommunen? og arbejder kommunen for, at jeg og min familie kan have en tryg og sikker hverdag?

Spørgsmålene er langt flere, og selvom vores forståelse af velfærden stort set er ens, så er der stadig plads til forbedringer.

Borgerne har krav på stabilitet i velfærden, for de har betalt for det.

Jeg håber, at vi i det nye forløb i byrådet, kan arbejde sammen om at skabe denne tryghed og sikkerhed, ved at stå til rådighed for borgerne og lytte til deres ønsker og krav.

Det er jo det vi politikere er der for.

debat
HUSK - God tone i debatten