Foto: Steen Hebsgaard
Jens Alfred Andersen - kommende ny redaktør i Karup

Ugeavisen får ny redaktør

Birgitte Dyrberg fratræder på grund af sygdom - lokal ildjæl overtager posten

12. Juli 2017, 06:35

KARUP Ugeavisen Karup skal have ny redaktør. Efter længere tids helbredsproblemer med ryggen har avisens redaktør gennem de sidste fire og et halvt år, Birgitte Brøgger Dyrberg, set sig nødsaget til at kaste håndklædet i ringen.

Hun fratræder stillingen 30. september, og der er allerede fundet en afløser.

Det er den 57-årige Jens Alfred Andersen, der har boet og virket mange år i Karup. Han tiltræder stillingen som lokalredaktør 1. oktober.

- Jeg har haft nogle fantastiske år i Karup. Det har været spændende at arbejde som redaktør på ugeavisen og møde de mange mennesker og begivenheder. Og jeg er ked af at måtte stoppe. Men sådan er det, når helbredet ikke rækker til det længere, siger Birgitte Dyrberg, der til gengæld er glad for at overlade roret til Jens Alfred Andersen, der pt. arbejder med sit enkeltmandsfirma, J. A. Trading. Firmaet sælger dagligvarer over det meste af landet.

Jens Alfred Andersen er en kendt skikkelse i Karup.

Han har blandt andet været aktiv i KKIK Håndbold gennem mange år, været foregangsmand til udvidelse af Jethallen, har siddet i bestyrelsen for Karup Kølvrå Brugsforening - bare for at nævne nogle af hans meriter. Ud over det bruges han i mange sammenhænge som konferencier, speaker og ordstyrer i lokalsamfundet.

- Jeg går meget op i lokalsamfundets ve og vel, og jeg ser det som en spændende udfordring at blive lokalredaktør på den lokale ugeavis. Jeg glæder mig til jobbet, siger Jens Alfred Andersen.

debat
HUSK - God tone i debatten

Mere Det Sker

Kom på rumrejse i efterårsferien

Onsdag i efterårsferien inviteres halvstore børn på 5-8 år på en tur...

Flot lokalt resultat i Røde Kors indsamling

Resultatet for Karup/kølvrå og Frederiks er cirka 2000 kroner højere...

Kvinde og mand fundet døde i Kølvrå

Der er tale om en 45-årig kvinde, der boede i lejligheden i...

Demensvenner søges

Viborg kommune søger demensvenner til at hjælpe demente i dagligdagen...

Børnehuset Kølvrå på tur til Zoo

Aktiv-Karup donerer 3000 kr til udflugt

800 malkekøer glæder sig til at få besøg

En af de mest mælkeproducerende landmænd i Danmark bor på Elmegården...