Foto: Pressefoto

Tryghed for landets boligejere

03. maj 2017, 12:40
Af Kristian Pihl Lorentzen, Hermelinvej 4, Ans. MF for Venstre

LÆSERBREV Nu kan boligejerne i hele Danmark sove mere trygt om natten. Takket være en bred politisk aftale indefryser vi nu grundskylden, sænker skattesatsen for almindelige boliger og sikrer tilbagebetaling med renter til de husejere, der har været ramt af for høje vurderinger. Mere tryghed til familierne.

Helt konkret betyder aftalen bl.a., at skattesatsen sænkes til 0,55 pct. af værdien op til 7,5 mio. kr. og 1,4 pct. af værdien derover. Samtidig får boligejere mulighed for at indefryse betalingen af grundskyld, så den først skal betales, når huset sælges, og de boligejere, der fejlagtigt har betalt skat af en forkert vurdering, får pengene retur med renter.

Jeg kipper med flaget for dette konkrete resultat til gavn for befolkningen. Ros til regeringen og de partier, der bakker op om aftalen. Ved forenede kræfter kan vi nå langt.

debat
HUSK - God tone i debatten

Mere Politik

Tvangsforflyttelse

Region Midts angrebsplan, vil skubbe til den tvangsforflyttelse, der...

DF har listen klar til byråds- og regionsvalg

Dansk Folkeparti i Viborg Kommune har nu listen klar med kandidaterne...

De beskidte vejskiltes land

Danmark har generalt et godt ry, hvor der tages hensyn til natur og...

Udvikling i landområderne

Den 21. juni havde kroejer og byrådsmedlem Gregers Laigaard sat...