Foto: Privatfoto
Træd ind i billedmagerens finurlige univers på Karup Bibliotek

Træd ind i billedmagerens finurlige univers på Karup Bibliotek

I januar byder Karup Bibliotek på en helt særlig oplevelse skabt af Jørn Birkholm

04. Januar 2018, 15:20

Rundt omkring på væggene kan man nemlig opleve en forunderlig, finurlig og fantasifuld billedverden folde sig ud i en række værker skabt af tidligere skoleinspektør, børnebogs-forfatter, musiker og billedmager Jørn Birkholm, der i år har kunnet fejre sin 80 års fødselsdag

I Jørn Birkholms farvemættede billeder kombineres tegning, maleri og foto til små fortællinger, der taler til fantasien og inviterer indenfor i nye verdener.

Når en brugelig id dukker op i mit hoved, tager jeg PCen til hjælp og klippe-klistrer, forvrænger, ændrer farver, flytter til nye baggrunde, kopierer småtterier fra andre tegninger ind i mit blandingsprodukt osv. På et eller andet tidspunkt er der kommet et billede ud af anstrengelserne, og det er så det, fortæller Jørn Birkeholm og fortsætter: Kan jeg få en titel til at gå op i en højere enhed med et billede, fungerer det bedst en aktuel titel, måske en titel, der gerne skulle misforstås, lidt sarkasme og en god portion ironi.

Jørn Birkholm, der bor i Karup, er tidligere skoleinspektør på Kølvrå Skole og hele hans liv har været præget af kunst og kreativitet. Således har han både skrevet børnebøger, været medforfatter på TV-julekalenderen Jul i Gammelby samt komponeret og spillet musik.

Foruden de ordinære åbningstider, hvor der er en bibliotikar i huset, kan alle registrerede lånere i øvrigt lukke sig ind på biblioteket alle dage mellem klokken 7 og 22 ved hjælp af sundhedskortet.

debat
HUSK - God tone i debatten