Foto: PR-foto
Kim Brandt er for tiende år - og i øvrigt for sidste gang i denne omgang - instruktør i Thorningegnens Friluftsspil

Ti års jubilæum med friluftsspillet

Instruktør Kim Brandt har 10 års jubilæum i Thorningegnens Friluftsspil.

18. maj 2016, 16:40
Af Britta Kristiansen, bk@fjendsfolkeblad.dk

FRILUFTSSPIL Instruktøren Kim Brandt kan i år fejre 10 års jubilæum som instruktør i Thorningegnens Friluftsspil. Han blev hyret, da man valgte at få professionelle på de centrale poster: instruktør, kapelmester og korleder.

- Et godt valg, da han i den grad har været med til at højne kvaliteten af de årlige opsætninger. Han løser altid opgaven til ug med sin målrettede tilgang - ingen kan vist være i tvivl om det, siger formanden Inger Marie Thomsen og giver ham følgende skudsmål:

- Han arbejder meget struktureret og øser velvilligt ud af det væld af erfaringer, han har med i rygsækken fra alle de mange forskellige forestillinger, han selv har deltaget i. Desuden er han vellidt og forstår at skabe gejst og engagement med sit gode humør. De senere år har han haft assistance af instruktørassistent Louise Hummelgård. De to supplerer hinanden godt. Desværre er det så også sidste år Friluftsspillet kan trække på Kims evner, da han er blevet tilbudt et job, som han ikke kan sige nej til.

Kim selv er meget forbavset over der pludselig er gået 10 år hvor er de blevet af?. Han glæder sig hvert år til at sætte et stykke op og give det sin egen tvist. Årets stykke udvælges sammen med Friluftspillets bestyrelse. Allerede i august året før starter grublerierne alt skal tænkes igennem til mindste detalje, og der skal laves aftaler med korleder og kapelmester om sangene og musikken. Opgaven ligger hele tiden i baghovedet, så undervejs dukker der jævnligt ideer op. Til gengæld har han med sikkerhed et helt grydeklart billede af både opsætningen af stykket og af karaktererne i de enkelte roller til audition i november/december. - Han sætter en ære i at kunne spotte de helt rigtige personer til at spille lige netop den rolle, der tildeles. Bevares kompromiser er også en del af gamet - både med hensyn til selve skuespillet og aktørerne og så sandelig også ved de mange tilknyttede praktiske funktioner; såsom kostumer, sminke, kulisser og regi-effekter.

- Det er uden tvivl en nervepirrende opgave at være instruktør. Kim vil helt sikkert ignorere al politisk korrekthed og hive endnu en smøg frem - der vil ganske givet blive røget tæt, inden stykket får premiere.

Annie Get Your Gun - den virkelige historie om skarpskytten Annie Oakley, opføres syv gange fra den 4. til 12. juni.

debat
HUSK - God tone i debatten

Mere Kultur

Lokal kunsthåndværker samler professionelle keramikere fra hele verden

Keramiker Helle Bovbjerg, Lysgaard, er en af de udvalgte kuratorer...

Åbne atelier døre

Der var masser af spændende værker at se på, da der i weekenden 10....

Det var godt nok en dejlig oplevelse!

Overskriften er Jørgen Hansens første bemærkning, da Ugeavisen...

Ravnene skreg ved Karup Å for 22. gang

Lars Lilholt band sang traditionen tro om om ham, der tog fra de rige...