Foto: Britta Kristiansen
Inge-Marie Aksglæde har nu haft klinik og butik i Skelhøje i 20 år Britta Kristiansen

Stolt af at have butik og klinik i 20 år

Inge-Marie holder stadig gang i sin forretning i Skelhøje

03. April 2017, 15:25
Af Britta Kristiansen, bk@fjendsfolkeblad.dk

SKELHØJE - Jeg er da lidt stolt af, at jeg har holdt min butik åben i 20 år. Der er virkelig lukket mange i Skelhøje i den tid, hvor vi har boet her.

Sådan fortæller Inge-Marie Aksglæde, der driver fod- og zoneterapi-klinik på Volden i Skelhøje.

 

Og butikken og klinikken har nu holdt åbent med Inge-Marie ved roret i 20 år. Det var således den 5. april 1997, at hun startede stedet.

Sko og strømper

De første 12 år drev Inge-Marie også motionscenter på stedet. Men så solgte hun motions-maskinerne fra.

Nu har nu så indrettet sig med butik og klinik. Fra butikken sælger hun blandt andet tryk-aflastende sko og støvler. De er meget behagelige - og har yderligere den fordel, at de kan bruges af folk med diabetes.

Hun sælger også specielle strømper, der holder fødderne tørre og diverse indlæg til fodtøj.

I klinikken står den på fodbehandlinger. Mange kommer her år efter år, fordi de synes, at det er ren velvære. Andre får fodbehandlinger, fordi de ikke selv kan klare det. Problemer med fødderne kan være alt fra indgroede negle til ligtorne og revnede hæle.

Den står også på zoneterapi-behandlinger fra klinikken. Her kan det blandt andet være hjælp til at genoprette immunforsvaret, behandlinger til kvinder, der ønsker at blive gravide og behandlinger til folk med smerter.

Tager også ud til kunder

Inge-Marie Aksglæde kører også ud og ordner fødder. Blandt andet kommer hun på plejehjem rundt i kommunen.

Og apropos plejehjem. Så har Inge-Marie været med til at starte Friplejhjemmet i Frederiks, som nu er på vej. Hun mener, at man er nødt til at gøre noget for at de små landsbysamfund ikke dør ud. Og hun kan godt lide at være med til at sætte ting i gang og hjælpe andre:

- Det giver så meget at stå op og morgenen, når man ved, at man kan hjælpe andre, fortæller Inge-Marie.

Og selv om hun i disse dage fylder 60 år, så har hun ingen aktuelle planer om at stoppe med butikken eller klinikken:

- Jeg er sådan en, der godt kan lide at starte noget nyt op. Jeg har nok et iværksætter-gen. Og jeg har absolut ingen planer om pensionering, siger Inge-Marie Aksglæde, der i øvrigt holder meget af naturen i lokal-området. Hun synes, at naturen omkring Dollerup er noget af det skønneste, der findes.

debat
HUSK - God tone i debatten

Mere Erhverv

Blomsterhuset og Hosekræmmeren i Karup lukker

Om under en måned er Karup by to forretninger fattigere

Ny salgsansvarlig for Uge-avisen

Ib Finn Kristensen overtager salgsansvar i både Karup og Frederiks

Malene laver masser af lækker mad

Første april overtog Malene Schultz cafeteriet i Alhedehallerne, og...

Har jeg råd til en tilbygning?

Tilbygninger er nogle af de dyreste kvadratmeter, du kan købe til...