Foto: Morten Marboe
Stor opbakning til Frederiks Friplejehjem.

Største ønske - en bus

Generalforsamling i Støtteforeningen for Frederiks Friplejehjem

02. Marts 2018, 09:40
 

Cirka 50 interesserede var mødt op og deltog i generalforsamlingen for Støtteforeningen for FrederiksFriplejehjem, der blev afholdt i Seniorhuset i Karup, tirsdag den 20. februar.

Generalforsamling gik i følge dagsorden. På valg var John Andersen, som modtog genvalg, samt Valder Jacobsen, som ønskede ikke genvalg, og i stedet blev afløst af suppleant Gitte Nødskov. De to suppleanter er nu Kirsten Johansen og Dagmar Bertel. Bilagskontrollant er fortsat Svend Erik Christensen.

Plejehjemsleder, Suzanne Helms, holdt et fint indlæg om hverdagen, udflugterne og festerne på plejehjemmet underbygget med billeder. Formand John Andersens kaldte 2017 for året, hvor tingene gik op i en højere enhed, og hvor det mål, der allerede var defineret ved Støtteforeningens oprettelse i 2014, blev nået. Han gjorde klart, at Frederiks Friplejehjem er et produkt af mange menneskers arbejde, visioner og ønsker og takkede alle de mange forskellige frivillige for deres store indsats, hvad enten det har handlet om at skaffe midler hjem, lave højbede, samle hønsehus, passe have, sørge for julebelysning eller noget helt andet.

Største ønske - en bus

Ved et fællesmøde med personalet i august, hvor personalet blev spurgt om fremtidige ønsker og behov, var svaret, at det største ønske var at få en bus med lift, så man har mulighed for at køre en tur med beboerne. Bestyrelsen har derfor ansøgt et par store fonde. Vi krydser fingre for et godt udfald!

debat
HUSK - God tone i debatten

Mere Lokalt