Foto: Privatfoto
SLUTSPURTEN

SLUTSPURTEN

Læserbrev af Ove Kent Jørgensen (O), byrådskandidat

13. November 2017, 15:45

Så skal spændingen snart udløses, hvem bliver valgt til Regionen og Kommunen?

Det har været en spændende valgkamp, med mange valgmøder, og kandidaterne har arbejdet hårdt.

Der er blevet kørt hårdt på de sociale medier, nu får vi se, hvor meget det har hjulpet.

Håber vi kan få skabt en bred konstituering, med samarbejde hen over midten, uanset hvem der bliver Borgmester.

Vi har i denne valgperiode haft et rigtig godt samarbejde på tværs af partierne, og det er godt, når vi skal træffe de bedste afgørelser, for borgerne i Viborg Kommune.

Vi har fået stoppet flygtninge/migranter tilstrømningen til Viborg Kommune, til glæde for hele kommunens økonomi.

Dansk Folkeparti vil arbejde for, at flygtninge/migranter kun skal være her midlertidig. Vi skal arbejde for repatriering fremfor integration.

Frasiger man sig et tilbudt beskæftigelse, skal al understøttelse bortfalde. Dansk Folkeparti accepterer ikke hensyntagen til særlig religiøs adfærd, kost eller iførelse af religiøs hovedbeklædning på kommunens arbejdspladser eller institutioner.

Dansk Folkeparti mener, at kun danske traditioner i forbindelse med højtider skal markeres i kommunens institutioner og boligforeninger uanset andre trosretninger.

Dansk Folkeparti mener, at den bedste hjælp man kan yde folk i nød, er hjælp så tæt på deres eget land som muligt.

Dansk Folkeparti er af den klare mening, at mennesker med flygtninge status, der drager på ferie eller sender deres børn på genopdragelsesrejse i hjemlande, skal miste deres opholdstilladelse og evt. statsborgerskab, hvis et sådan med tiden er opnået.

Der er så meget vi skal passe på.

debat
HUSK - God tone i debatten