Fra venstre mod højre, Niels E. Larsen, Jens Brun, Steen Høgsholt, Poul K. Andersen Lissy Kirkegård, Sofie M. Laigård, John Madsen og Hedens Formand Mikael Killerich med pokal. Foto: Bruno Anderse

Slaget på heden

Nogle kunne af overskriften tro det handlede om, Slaget på Grathe Hede, den 23. oktober år 1157, der foregik med store hære og med sværd, spyd, skjolde og til hest, og den der tabte måtte flygte.

05. September 2017, 16:40
Af Jan Anderscou

SPORT Men nej, Slaget på Heden foregik lørdag den 19. august 2017 på en dejlig solskinsdag, med højt humør og godt kammeratskab og en dejlig fredelig dyst mellem de to golfklubber, Hedens Golfklub i Grønhøj og Karup Å Golfklub i Hessellund, og slaget foregik kun med Golfkøller, Golfjern og Golfbolde.

Denne dyst har nu gennem flere år været gennemført i august måned, hvor hver klub prøver på at stille med så mange spillere som muligt, og gerne ligeligt fordelt. Max antal spillere er 96, og i år lykkede det at samle 69 spillere fordelt med 38 til Hedens og 31 til Karup. De to klubber skiftes til hvert andet år at arrangere matchen.

Dysten går i al sin enkelthed ud på at alle spiller stableford, med brug af deres handicap og tildelte slag. Alle spillernes samlede point på de to baner deles med antallet af spillere, og den klub der har det højeste antal point i gennemsnit vinder pokalen, og kan bevare håneretten til næste år.

Halvdelen af spillerne spiller om formiddagen 9 huller i Karup og den anden halvdel spiller 9 huller i Hedens, og over middag byttes der rundt. Efter matchen mødes begge klubbers spillere, denne gang i Karup, hvor man havde spisning og hyggeligt samvær, små drillerier og præmieoverrækkelse.

Årets resultat blev, at Hedens atter engang vandt holdmesterskaber med 25,7 point i forhold til Karup 24,3 point.

Individuelt, A rækken: Nr. 1 Steen Høgsholt H, 35 point, Nr. 2 Sofie M. Laigård H, 35 point, Nr. 3 Thomas Hansen K, 34 point.

Individuelt, B rækken: Nr. 1 Lissy Kirkeby H, 35 point, Nr. 2 Jens Brun K, 34 point, Nr. 3 John Madsen H 34 point.

Flest scorede point i Hedens, Thomas Hansen K, 20 point - I Karup, Sofie M. Laigård H, 21 point.

Nærmest Hul 8 i Hedens Poul K. Andersen 100 cm, Hul 3 i Karup Niels E. Larsen 243 cm.

Karup Å Golfklub siger tak for i år, Tak til alle hjælpere og spillere, og på gensyn i 2018.

debat
HUSK - God tone i debatten

Mere Sport

Viborg kommune i bevægelse

Med vedtagelsen af den nye idrætspolitik Viborg Kommune i bevægelse...

Slaget på heden

Nogle kunne af overskriften tro det handlede om, Slaget på Grathe...

Ny dressurbane indviet i Grønhøj

Elmelund Rideklub i Grønhøj er måske ikke den største i Danmark, men...

Stor opbakning til golfmatch

Der var fuldt hus på golfbanen i Hedens Golfklub da Philbert...

Lokalbrag på Frederiks Stadion

Så er ferien ved at være forbi for de fleste, vi håber at i har haft...