Foto: Birgitte Dyrberg (Arkivfoto)
Billedet er fra den 4. april, hvor Skelhøje Kulturhus blev indviet

Skelhøje er med i kapløbet om at blive årets lokalområde

Skelhøje kæmper om titlen til årets lokalområde i Viborg Kommune mod Låstrup og Kjeldbjerg

19. September 2014, 14:15
Af Birgitte Brøgger Dyrberg, bbd@ugeavisen-karup.dk

LOKALT Otte lokalområder havde indstillet sig til konkurrence, der bedømmes af medlemmerne af Kultur- og Fritidsudvalget. Og, Skelhøje var en af de tre områder, der blev nominerede til at vinde titlen.

Formanden for Kultur- og Fritidsudvalget, Per Møller Jensen, skriver på kommunens hjemmeside:

- Indstillingerne er et tydeligt bevis på, at der i mange af kommunens mindre byer er igangsat og gennemført nogle rigtig flotte initiativer, som er til stor glæde for lokalområdets borgere. Initiativerne er desuden positive for udviklingen af kommunen som helhed.

De tre landsbyer er alle sikret en pengepræmie, men søndag den 28. september får beboerne i de tre landsbyer mulighed for at vise Kultur- og Fritidsudvalget, hvad de har at byde på til et åbent hus arrangement. Her bliver det afgjort, hvilken by, der kan kalde sig årets lokalområde i kommunen. Vinderen offentliggøres mandag den 29. september.

Den 4. oktober overrækker Kultur- og Fritidsudvalget alle præmierne i det område, der vinder titlen. 1. præmien er på 50.000 kroner. 2. pladsen deles med de to øvrige lokalområder, der hver får hver 25.000 kroner.

Skelhøje hviler ikke på laurbærbladene. Skelhøje Kulturhus blev den 4. april i år efter flere års planlægning og renovering indviet af den tidligere borgmester Søren Pape Poulsen. Det fremstår i dag som et superflot og moderne kulturhus, hvor der arrangeres mange forskellige ting. Der bliver blandt afholdt bagagerumsmarked, yoga, koncerter, kortspil, fastelavn, juletræsfest, håndarbejde, dans, møder og fester.

I sommerhalvåret spilles der petanque ved legepladsen midt i byen. En søndag i måneden mødes forældre og børn på legepladsen til leg og hygge.

Byen afholder også årligt byfester og Sankt Hans bål i Dalen.

Tidligere på året åbnede Skelhøje Købmandsgaard, der er en socialøkonomisk virksomhed, der indeholder både købmandsbutik, caf, galleri samt turistservice og information.

Formanden for Skelhøje Borgerforening, Thomas Rosenslør, er glad og stolt:

- Vi er rigtig glade og stolte over at være blandt de tre nominerede til årets lokalområde. Nomineringen er anerkendelse af det store arbejde, de mange ildsjæle har lagt i byen, dens foreninger og købmanden. Jeg vil gerne rette en stor tak til alle dem, der knokler for Skelhøje og vores fællesskab. 2014 er året, hvor vi er nået i mål med et par af vores store målsætninger, men vi er slet ikke færdige. For Skelhøje, det er en by i udvikling.

Kultur- og Fritidsudvalget

Udvalget består i dag af formand Per Møller Jensen, næstformand Gudrun Bjerregaard, Mads Panny, Kirstine Skjødt Hermansen, Ib Bjerregaard, Michael Nøhr og så vores lokale mand, Anders Bertel fra Frederiks.

debat
HUSK - God tone i debatten

Mere Lokalt

Jule-klippedag på Karup Skole

Traditionen tro var der den 1. december jule-klippedag på Karup Skole

Stort fremmøde til indvielse af nyt arkiv og 40 års jubilæum

Indvielsen af Lokalhistorisk Arkivs nye lokaler på biblioteket og mit...

Flere alvorlige ulykker under høstarbejdet

Ulykker, hvor landmænd eller medarbejdere kommer i klemme, eller på...

En god dag på heden

Velbesøgt event i Kongenshus Mindepark. 900 besøgende havde en rigtig...

Bikers mod mobning

Børn er ikke beskyttet imod alt som nogen påstår. Børn får også kræft...

En historie fra det virkelige liv

Replik fra Udbetaling-Danmark kan læses i forlængelse af læserbrevet.